I Venstre vil vi have et sundhedsvæsen, hvor patienterne er vigtigere end systemet. Derfor har vi de sidste 25 år sikret, at du i dag kan komme i privat behandling, hvis det offentlige ikke kan levere.
Vi har investeret massivt i kræft- og hjertepakker. Vi har givet patienterne rettigheder. Nedbragt ventelisterne og meget mere.
Udviklingen er desværre gået i stå. Ventelisterne er vokset, patientrettighederne er udvandet og systemet er igen blevet vigtigere end patienten.
Vi vil en anden vej - Danmark fortjener et endnu bedre sundhedsvæsen.
Ventelister skal forkortes
- "Ingen bliver raske af at vente"
Ventelisterne er steget markant de senere år. Vi skal sikre dine rettigheder som patient med en stærk behandlingsgaranti, så du hurtigere kan blive udredt og få den behandling, som du fortjener.
Vi skal bekæmpe ventelister ikke privathospitaler.